*GRATIS LEVERING - KØB FOR OVER 499 DKK - OG FRAGTEN ER GRATIS!

Handelsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på varer købt på www.redgreen.dk. Vi forbeholder os til enhver tid retten til at ændre disse vilkår uden forudgående varsel til dig. De betingelser, der vil være gældende for din bestilling, vil være dem, der fremgår af www.redgreen.dk på det givne tidspunkt, du afgiver din bestilling.

Www.redgreen.dk ejes af Redgreen Group ApS, CVR-nr. 39 12 47 42, Lautruphøj 1-3, DK-2750 Ballerup, e-mailadresse info@redgreengroup.com.

Alle aftaler indgås på dansk.

Der foreligger en endelig og bindende aftale mellem dig og Redgreen, når din ordre er blevet bekræftet af Redgreen. Redgreen sender en ordrebekræftelse til dig via e-mail, når ordren er blevet accepteret og afsendt. Kvitteringen for ordren, som modtages umiddelbart efter din indsendelse af ordren, udgør ikke en ordrebekræftelse.

Du kan udelukkende købe produkter på Redgreen’s webshop som privat forbruger og ikke som erhvervskunde.

 

Persondatapolitik

Du kan læse vores persondatapolitik her

 

Betaling og levering

Vi modtager betaling med Dankort, Visa, MasterCard, Visa Electron, Maestro og MobilePay.

Vi trækker først beløbet, når varen afsendes.

Har du bestilt flere varer, og er en af varerne i restordre, trækker vi først betalingen for denne vare, når den afsendes.

Priserne er angivet i danske kroner inkl. moms. Prisen for fragt lægges oveni varens pris. Du vælger fragtform i slutningen af betalingsforløbet.

Fragtpriser ved bestilling af varer på Redgreen’s webshop:

- GLS pakkeshop eller GLS levering til firmaadresse: DKK 29,00 – gratis levering ved køb over DKK 499,00

- GLS levering til privatadresse: DKK 39,00

 

Redgreen bestræber sig på at afsende bestillinger hurtigst muligt og vi forsøger under normale omstændigheder at levere inde for 2-4 dage efter dit køb, dog kan der opleves længere leveringstid i ferieperioder eller omkring helligdage. Hvis det uheldige skulle ske, at leveringstiden overstiger 30 dage, kan du annullere din bestilling.

Varen bliver leveret med GLS.

Vi leverer til Danmark med undtagelse af Grønland og Færøerne. Vi leverer til privat- og firmaadresser, men ikke til postbokse.

Redgreen er ikke forpligtet til at levere varer, som er udsolgt fra lager.

Vi forbeholder os ret til at annullere aftalen om køb i en af de følgende situationer, uden at være ansvarlig for erstatning eller andre omkostninger:

  • Dine betalingsoplysninger er ikke korrekte eller kan ikke verificeres
  • Din bestilling er afgivet med det formål at begå bedrageri mv. eller afgivet i forbindelse med en strafbar handling eller anden ulovlig aktivitet
  • Der opstår en utilsigtet fejl på hjemmesiden, f.eks. en betalingsfejl eller lignende

 

Fortrydelsesret

Fortrydelsesretten gælder kun for private forbrugere, og du har ret til at fortryde en aftale indenfor 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt, dog ikke transportøren, får varen i fysisk besiddelse.

Har du bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt, dog ikke transportøren, får den sidste vare i fysisk besiddelse.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

 

Sådan udnytter du fortrydelsesretten

Du fortryder, ved at give os besked om, at du fortryder. Besked om fortrydelse sendes pr. e-mail til info@redgreengroup.com. Du kan ikke fortryde ved at nægte modtagelse af varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om, at du fortryder. Modtager vi dine varer retur uden meddelelse fra dig om udnyttelse af din fortrydelsesret, vil vi betragte returneringen af varerne som en udøvelse af retten til at fortryde købet.

Fortrydelsesretten er overholdt hvis du indsender utvetydig meddelelse om at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

 

Returnering af varen og returomkostninger

Hvis du fortryder købet af en vare, skal du sende varen til Redgreen, c/o Prime Cargo A/S, Greve Main 17, DK-2670 Greve uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.

Når du returnerer en vare, skal du altid vedlægge vores returseddel i udfyldt stand – retursedlen fulgte med dine varer, da du modtog dem. Er retursedlen bortkommet, kan du få tilsendt en ny ved at kontakte vores kundeservice på info@redgreengroup.com.

Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.

Du skal selv betale for returneringen af varerne.

 

Tilbagebetaling af pengene

Når du fortryder et køb, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder evt. Leveringsomkostninger.

Delvis fortrydelse: Det gælder dog ikke, hvis du har købt flere varer i en ordre og du kun fortryder en del af dit køb. I sådanne tilfælde refunderer vi ikke leveringsomkostningerne.

Har du valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder, får du ikke merudgiften refunderet.

Beløbet tilbagebetales uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om, at du fortryder. Vi kan dog tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varerne retur.

Vi forsøger at gennemføre en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har angivet andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

 

Afprøvning af varen og emballage

Du hæfter kun for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.

Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Du må derfor ikke klippe prismærker, labels og lignende af. Varen skal returneres i originalemballage. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen, eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet.

Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

 

Reklamation – Hvis der er noget galt med varen

Hvis der er en mangel ved en vare, fx en materiale- eller fabrikationsfejl, finder købelovens regler anvendelse.

Du kan reklamere over mangler ved varen inden for 24 måneder fra leveringstidspunktet ved at henvende dig til os på info@redgreengroup.com.

Vi beder dig om at oplyse så detaljeret som muligt, hvad problemet er. Brug vores returseddel og angiv reklamation i returkoden, og send retursedlen sammen med varen til Redgreen, c/o Prime Cargo A/S, Greve Main 17, DK-2670 Greve.

Hvis reklamationen er berettiget, tilbagebetaler vi dine rimelige fragtomkostninger.

Hvis du ikke længere har returseddel og returlabel, kan du kontakte vores kundeservice på info@redgreengroup.com og få en ny tilsendt.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Gem postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer. 

 

Klageadgang

Kan vi ikke blive enige om behandling af reklamationen, kan du evt. indgive en klage til Center for klageløsning, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, www.forbrug.dk.

 

Ansvar

Redgreen er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende aftaleopfyldelse på grund af force majeure. Så længe en force majeure situation foreligger, er Redgreen fritaget for opfyldelse af sine forpligtelser.

Redgreen’s erstatningsansvar er ved alle erstatningskrav begrænset til et beløb svarende til prisen på den vare, som du har købt.

 

På redgreen.dk anvender vi cookies.

Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies til at undersøge, hvordan vores hjemmeside bliver brugt og til at forenkle og forbedre dit besøg. Endvidere bruger vi cookies til at gennemføre ordrer i vores webshop.

Du kan finde vores cookiepolitik her: Cookiepolitik

Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.

Acceptér

100 KRONER RABAT

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få kr. 100 i rabat på dit næste køb! Vi deler ingen personlige oplysninger og du kan altid framelde dig igen.